men fik dog strøet lidt Halm paa Gulvet at
hvile paae
I Franzenshad traf vi paa en dansk Viden
skabsmand, Geologen Dr. Pingel, som jeg kjendte
fra Møhl’s og fra Poul Møller.
Han var en af de Lærde, der altid holde
i orelæsninger. Os underholdt han især med det
tydske Universitetsliv, som han var fortrolig med,
og ved de Skaaler, der udbragtes ved vore Sym
posier, anveudte han den rette Burschen-Comment.
Da han havde fulgt os til Eger, toge vi en
Fører igjennem Fichtelbjergene til den lille By
V'undsiedel, som paa denne Tid var bleven
mærkelig ved at være Kotzebue-Morderen Sands
Fødeby.
Her bleve vi antagne for at være Studenter,
der valfartede til dette hellige Sted, og adspurgte,
om vi maaskee søgte Neue Gasse — den Gade,
hvor den ulykkelige unge Mands Familie boede.
Rørende var det, da vi gik igjennem denne Gade,
hvor man havde udpeget os Huset, at see en
lille, sorgklædt Pige staae i Døren. Det var for
modentlig Søsteren, som bar Sorg for sin ulyk
kelige Broder.
Herfra fortsatte vi vor Vandring til Bay-
reoth, hvor vi havde liaabet at faae Jean Paul