166
Vi skulde nu over Liineborger-Heden ad
Harzen til, men det vilde dog have været van
vittigt at foretage denne Reise tilfods, især da
der i Hamburg blev tilbudt os en Offenbacher
til Braunschweig.
Fodreisen blev altsaa udsat til at begynde
fra Goslar i Harzen.
I det nærliggende Bjergværk Rammelsberg
var der, efter Reisebogen, noget ganske Sær
egent at see denne Løverdag, og Bloksbjerget
skulde vi ogsaa bestige, naar vi havde været i
Bjergværket.
I den aarie Morgen havde jeg, utaalmodig
efter at komme tilveirs, besteget de nærmeste
Eøider, førend Nedfarten i Bjerget skulde be
gynde, og jeg kom altsaa forsiide til at følge med
Selskabet.
Men underveis saae Kammeraterne
mig deroppe og sendte mig en Fører, der skulde
hjælpe mig ned.
Jeg valgte en gjennere Vei,
ned ad over Stok og Steen, og var udmattet,
inden jeg naaede dem.
I Bjergværkets Contoir ble ve vi nu iførte de
reglementerede Dragter, hvilket allerede var til
stor Moro, og nu begyndte Nedstigningen paa de
klamme og glatte Stiger igjennem Stoller og
Schachter, i en Dybde af et Par Hundrede Fod,