172 / 308
167
hvor vi traf Theatret for det mærkelige Løver
dags Skuespil, som man havde lovet os.
I den store Grube var der fra Nederst til
Øverst opstablet et Baal, som nu blev antændt.
Det er nemligt særegent for Stedet her, at man
ved Hjælp af Ilden løsner Klippeblokkene og Me
tallerne, istedetfor, som ellers, at udsprænge dem,
og unægteligt var det et overraskende Skue, da
de vældige Flammer begyndte at arbeide; der
var en Knagen og en Bragen og en Nedstyrtning
af de sydende Blokke, som om det var midt
inde i Helvede.
Da vi igjen kom op under Guds blaa Him
mel, var det nær ved at være for sildigt til at
naa Toppen af Bloksbjerget den Dag. Vi be
gave os altsaa strax paa Veien, i Haab om
dog at kunne faa lidt at spise underveis. Men
vor Fører kunde selv trænge til en Veiviser, thi
at vi skulde opad, det vidste vi Andre ligesaa
godt som han.
Hen paa Eftermiddagen blev det et raat
og koldt Veir; Sneen, som vi arbeidede os
igjennem, tøede under Fødderne og gjorde
Opstigningen usikker og besværlig, og det Lidet,
vi havde af Proviant og Drikkevarer, var snart
fortæret.