162
Jeg , som langtfra kunde disponere over en
større Sum, opgav dog ikke Muligheden; jeg
havde jo skrevet en Tragoedie, som vel nok
kunde blive antaget og opført paa det kongelige
Theater, og jeg havde jo i Fru Frederikke Bruns
Mand en Croesus, hvis Pung ofte havde staaet
aaben for «hans Kones Venner«; hos ham
vilde jeg søge at faae 300 Sp. tillaans imod den
sædvanlige Rente.
Conferentsraad Brun gjorde
aldeles ingen Vanskeligheder; han var vistnok
vant til at imødekomme unge Digteres beskedne
Ønsker, og dertil troer jeg ogsaa, at han godt
kunde lide mig, det havde han viist mig ved flere
Ledigheder.
Han lovede mig, naar Tiden kom, et Cre-
ditiv hos Frege & Co. i Leipzig.
Det skulde være en Fodreise, men dermed
havde vi dog ikke givet Afkald paa at sætte os
op paa en Vogn.
Meningen var, at vi vilde
være indrettede paa at gjøre Reisen tilfods og kun
med saamegen Bagage, som enhver af os kunde
have i sin Randsel. C. Moldenhawer førte ikke
andre Klædningsstykker med sig end dem, han
havde paa; Holm og jeg , som dog vilde kunne