163 / 308
158
mærke, at jeg betragtedes som en Forlovet,
medens jeg dog var langt derfra.
Da jeg kom hjem, betroede jeg min eiegode
Broder Hans det hele Forhold og fandt, at han
allerede var bedre underrettet, end jeg formodede.
Jeg vovede ikke at komme igjen alene, og
hvem skulde jeg vælge til min Sekundant; thi
min Broder var den, der af Alle var mindst
skikket dertil.
Mine Tanker søgte omkring i mine Venners
Kreds og faldt paa Carl Moldenhawer.
Jeg
mindedes hans Drabelighed for et Par Maaneder
siden, da vi paa Roeskilde Kongevei, i Søl og
Slud, længe havde ballanceret paa Grøftkanten
for ikke at blive vaade om Benene, og han
nu gjorde et Spring lige midt ud i det værste
Pludder , svingende sin Knortekjep til en af
sine tydske V ise r , og fik Kammeraterne til
at følge efter — han, vidste j e g , vilde ikke
have Noget imod at følge mig igjennem Tykt
og Tyndt.
Det var langtfra ikke hans Sag at spille
Comedie, men var der Ledighed til at hjælpe
en af sine Venner, saa var han Første-Mand
paa Pletten.
Det gjaldt her at sondere Terrainet, det
mælkede han strax, da vi vare komne indenfor