160 / 308
155
Men da jeg i min Fortælling om, hvad der
var skeet, havde begyndt at beskrive den elskede
Gjenstand, afbrød han mig med en Replik, som
lod mig formode, at hun allerede var ham
altfor bekjendt.
Denne Oplysning var mig nok, og i et Møde,
som skulde være det sidste, tog jeg Afsked med
hende — saa skaansomt, som min fulde Alvor
tillod det.
Og derpaa gik jeg med et pjaltet Hjerte
tilbage til mit ensomme, dunkle Kammer og holdt
Regnskab med mig selv.
Da jeg næste Middag kom hjem fra Biblio-
theket, laa der et Brev til mig med en Udskrift,
hvoraf jeg ikke anede noget Godt.
Det var
underskrevet Capitain v. M., og nu vidste jeg,
hvorledes jeg sad i det! Den fortørnede bader
udsendte først endeel Bebreidelser for min Op
førsel imod hans elskede Datter, men sluttede
med, at dersom jeg var «en ung M and af
Æ r e » , skulde jeg indfinde mig hos ham samme
Eftermiddag, for at aflægge Regnskab.
Dette var mig noget ganske Nyt i mit Liv,
og jeg følte mig ligeoverfor Faderen som en
angergiven Skyldner, der i det Høieste kunde
beraabe sig paa sine rene Hensigter og paa,