157 / 308
152
Der var en h o r r o r v’a c u i i mit unge Hjerte,
da jeg en Dag tilfældigt overraskedes ved i en
Modehandlerindes Boutikvindue at see en gan
ske ualmindelig Skjønhed.
Jeg saae altsaa
denne Skjønhed oftere, og en Dag saae denne
Skjønhed ogsaa mig i Studenter-Uniform , da
jeg gik til Exercering.
Men Amor stod paa
hendes Side; han skød og traf mig.
Endnu havde jeg aldrig seet hende udenfor
Vinduet, end sige talt med hende, da jeg en
Søndagformiddag kom igjennem Stormgade i et
temmelig stærkt Regnveir og opdager under P a
raplyen, tæt foran mig, en ung Pige uden P a
raply.
Jeg saae snart, at det var h e n d e ,
og havde det været en Anden, havde jeg maa-
skee tilbudt hende Paraplyen, men da det
var h e n d e , vilde jeg dog helst indskrænke min
Opmærksomhed til kun at tilbyde hende en Plads
under min Regnskjerm.
Og det blev modtaget med Taksigelse. Nu
fulgte der en gj ensidig Tilstaaelse af, at vi
allerede i længere Tid havde lagt Mærke til
hinanden. Jeg erfarede, at hun arbeidede hos
en Modehandlerinde, at hendes Fader var af
skediget Capitain i smaa K aa r, og at hun
havde sit Hjem hos ham.