158 / 308
153
Jeg troer nok, at vi gjorde en Omvei, før
vi nærmede os dette hendes Hjem, men førend
vi sk iltes, havde vi udtomt vore Hjerter for
hinanden, og paa mit Spørgsmaal, naar og hvor
jeg skulde kunne møde hende igjen, satte hun
mig Stevne til næste Aften paa et Sted ved
Høibro.
Ha jeg var bleven alene, fandt jeg det lidt
underligt, at hun havde foreslaaet mig dette
Mødested i A f t e n s k u m r in g e n — hvorledes
skulde en ung, anstændig Pige turde indlade sig
paa et saadant Stevn emøde?
Men mit Hjerte
stod i Fyr og Flamme og var veltalende nok til
at forsvare hende mod enhver Tvivl.
Ialfald
stillede det sig for mig som et ophøiet Formaal,
med en reen og ærlig Kjærlighed at rette paa,
hvad der maaskee var forsømt i hendes Op
dragelse.
Jeg indfandt mig altsaa og mødte med en
mild Straffeprædiken, fordi hun saaledes havde
vovet sig ud til dette M øde, men denne
første Kurre paa Traaden tjente kun til at
binde os desto stærkere tilsammen, og under en
klar Aftenhimmel vandrede v i, paakaldende alle
Himlens Stjerner, over Slotspladsen, langsmed
Kanalen til Kongens Nytorv, ud ad Nyhavn,
Quæsthuusgaden o. s. v ., og inden vi naaede