156 / 308
Mennesket kunde bringe det saa vidt i det
æsthetiske Selvmord. Og dog elsker jeg Kun
sten saa inderligt, saa reent, saa uegennyttigt,
som den Dydige elsker Dyden, som den Fromme
elsker Gud! —
Jeg hører ikkun enkelte Lyd fra den danske
Litteratur, f. Ex. om Baggesen, Oehlenschlager
p. p. Naar ville da engang (
) Yndlinge
ophøre at dissonancere og opløse sig i en A c-
cord! Hils Baggesen! Thi jeg haaber, De seer
ham af og til. Det er Skade, at han saaledes
bortglimter, istedetfor at samle sig i en glands-
fuld Solskive. Kommer De til Fru Bruun, o!
saa hils ogsaa hende hjerteligst fra mig. Tak,
Tak for Deres Yenskab og Deres Sympathi med
mine D igte, som vel ikke finde mange Venner,
idetmindste endnu ikke. Celebritet er just ikke
min Sag, men Samfølelse, Samnydelse er dog
sikkerlig ønskværdig. Jeg gad gjerne længere
underholde mig med Dem , kjære Thiele, men
Pligten kalder, og jeg er dens Træl.
Lev vel og glæd mig snart med en Til-
skrivelse.
S c h a c k S t a f f e l d t .
151