161 / 308
156
at mit Forhold til hans Datter forøvrigt var
ulasteligt.
Da jeg ikke vilde opgive at gjælde for en
«ung M and a f Æ r e » , besluttede jeg at ind
finde mig, for frit at erklære ham, at det havde
været min Hensigt at indgaa en sædelig For
bindelse med hans Frøken Datter, men at jeg
destoværre havde Grund til at tro, at hun ikke
var min Kjerlighed værdig.
Med al det Ungdomsmod, der var i mig,
begav jeg mig samme Eftermiddag op i Huset
og bankede paa Døren. Der kom Ingen. Jeg
bankede igjen, der kom Ingen — men igjennem
den lukkede Dør hørte jeg et svagt: «Komind!»
Jeg tog i Dørlaasen, Døren var aaben, og jeg
traadte ind i en stor, dunkel Stue, med et en
kelt Vindue ud imod Pladsen.
Da jeg havde orienteret mig, opdagede jeg, at
der dybest inde stod en Seng, og at den, som
havde sagt: «Kom ind», laa i Sengen, og — at
det var hende! Med en Stemme uden noget
som helst Udtryk spurgte jeg om hendes Hr.
Fader, som havde forlangt, at jeg skulde ind
finde mig, og fik til Svar, at han ret strax vilde
komme. Uden at yttre et Ord, stillede jeg mig
igjen henne ved Vinduet og saae ud paa Torvet,
for ikke at see andetsteds hen, medens hun