154 / 308
149
beredt p a a , hvad jeg skulde sv a re, og med
megen Veltalenhed udviklede jeg nu min Paradox:
«M useum R e g ium e s s e d e le n d um !»
Jeg udtalte frit mine Tanker om, hvad dette
«Kunstkammer» dog igrunden var for et Pulter
kammer, og hvilke Materialier til andre selv
stændige Samlinger der dog her fandtes sam
menhobede, og jeg erindrer levende min Over
raskelse, da han afbrød min Tales Strøm med
det Udbrud: «De h a r , v e d G u d , R e t , m in
g o d e V e n . D e t er en m e g e t g od I d e e ; d e n
s k a l j e g t a g e ad no tam .»
Jeg var langtfra at tro paa, at en saa
fornem Mand vilde reflectere over mine gode
Ideer, da jeg et Par Uger efter stod paa min
Post ved Udlaanings-Protokollen, og en Livree-
Betjent traadte ind, som skulde hilse fra Hans
Exceilence von. Møsting, at Læsesalen skulde
stilles til Disposition i nogle ugenlige Efter
middagstimer for en Commission, som der skulde
holde Møder.
Og nu viste det sig, at denne Commission
havde det Hverv, at gjøre Forslag til Kunst
kammerets Opløsning! Det morede mig, thi jeg
kjendte Historien fra Begyndelsen a f; kun
tænkte jeg , at havde jeg været lidt mere end
Copist ved Udlaanings-Protokollen, burde jeg