148
1820 var bleven ansat som Copist ved Ud-
laaningsprotokollen i Bibliotkeket og altsaa var
interesseret i Bibliothekets Anliggender, blev
det et af mine staaende Themaer, at Biblio-
theket, som i høi Grad trængte til en Udvidelse,
skulde udvides med det store Locale, som var
optaget af « K u n s tk am m e r e t» , der burde op
løses til Fordeel for andre Samlinger.
I 1820 havde jeg en Dag den Ære at blive
sendt til Geheimeraad Møsting, som var Finants-
minister, i en Sag, som udgik fra min faderlige
Ven Etatsraad Holten, og da denne min B e
skytter var Møstings høire Haand-, fik jeg let
Adgang , hvilket ellers ikke var saa let for
Andre.
Excellencen, til hvem Holten havde anbe
falet mig, var overordenlig nedladende og snak
som , og da jeg havde fortalt ham, at jeg var
ansat ved Bibliotheket, førte han Samtalen over
s
paa denne Institution, for af Copisten at erfare
Lidt om, hvorledes det stod til der?
Natur -
ligviis kom jeg til at tale om «vores» Mangel
paa P la d s, og nu syntes han at tage under
Overveielse, hvad der vel var at gjøre ved
den Sag.
Da jeg ganske naivt antog, at han vilde
høre min Mening, var jeg jo tilstrækkeligt for-