148 / 308
143
Husets Beboere maatte sige om saadantNattebesøg,
og hørte ham stolpre op ad de mørke Trapper.
«Lad mig faae anden Deel!« raabte han
og dundrede paa Døren; men jeg var vred nok
til ikke at svare og lod ham dundre, indtil
han ogsaa blev vred og gik sin Yei med ufor
rettet Sag.
Næste Dag søgte han mig i Bibliotheket og
fandt det meget smaaligt, at jeg havde kunnet
være «saa tvær.»
Uagtet dette ikke forstyrrede vor Omgang,
troer jeg dog, at han siden ikke ret kunde
tilgive mig det.
Da Sommerferien nærmede sig, aftalte jeg
med Prof. Chr. Molbech, at vi tilsammen vilde
gjøre en Indenlandsreise, da vi begge havde
modtaget adskillige Indbydelser.
Mine Prøver af danske Folkesagn havde
nemlig gjort Lykke. Fra Grev Christian Stollberg
havde jeg modtaget en Indbydelse til Windeby
og dermed et Epos: D ie w e i s s e F r a u , som
han forærede mig. Baade Molbech og jeg vare
indbudne saavel til den bekjendte Mæcenas Biilow
paa Sanderumgaard som, til Geheimeraad Giilden-
crone paa Moesgaard.