139
Forresten gjorde Historien Lykke hos mange
barnlige Sjæ le, og jeg har for ikke længe
siden truffet Personer, der endnu takke mig for
den Glæde, denne Bog har gjort dem i deres
yngre Dage.
Det var mig naturligviis en Sm igrelse, at
den gjentagne Gange er bleven oversat paa Tydsk,
men især, at den i Wien er sat paa de forbudne
Bøgers Liste.
Den gode Modtagelse, som mine udsendte
«P rø v e r a f d a n s k e F o lk e s a g n » mødte hos
dem, der ikke bleve forskrækkede ved al den
Overtro, som jeg tænkte paa at udbrede, og
den Interesse, som dette Foretagende mødte hos
Folk som Rasmus Nyrup, Werlauff, Molbech,
Wedel Simonsen og mange Andre, opmuntrede
mig til nu at arbeide videre frem paa denne
Mark. D e t”var derfor min stadige Beskjæftigelse
paa denne Tid.
Imidlertid havde jeg dog ogsaa Lyst til at
komme frem med nogle af mine Smaadigte. Da
jeg havde mange gode Venner mellem den Tids
yngre D igtere, besluttede je g , efter den forud-
gaaende Tids Skik og Brug, at forberede en
poetisk N y t a a r s g a v e , hvilket jeg saameget