140 / 308
185
Humanitet og Eiegodhed pryde denne Digterinde
i en sjelden Forening.
Gjerne havde jeg besvaret Deres poetiske
Tilskrift i samme Tungemaal, men en Amtmand
er et upoetisk Væsen eller maa være det. A l
ligevel haver jeg ikke forsaget Muserne og
liaaber, der vil komme en Tid, der .tilsteder
mig idetmindste at fuldende, hvad saalænge
venter paa den sidste Haand.
Lev vel, kjære Hr. Thiele! bliv Kunsten
tro, uden at tilsætte Deres Frihed, og betænk,
at den ikke blot er Selvnydelse, men Arbeide
og en uafladelig Stræben.
S c h a c k S t a f f e l d t .»
» S le s v ig , d. 1 9 . N o v . 1 8 1 7 .
Megen, ret megen Tak, kjære Hr. Thiele!
først for Deres Anmodning om Bidrag til Deres
N y t a a r s g a v e og dernæst for Oversendelsen af
Deres velkomne F o lk e s a g n . De sidste traf mig
her, den første i Hamborg, hvor jeg har opholdt
mig i nogen Tid for at bøde paa en altfor
kjælen Sundhed. Denne Omstændighed er ogsaa
Aarsag i, at jeg til dette Øieblik ikke har kunnet
gjennemsee mit poetiske Gjemme, for at finde
noget fuldendt og passende, der svarede til Deres
Anmodning. Men desværre finder jeg deri Intet,