142 / 308
137
En Dag, da ogsaa Jens Kragh Høst var
tilstede, forelæste han et D igt, som han netop
havde skrevet, og hvis Titel var: «Ode t i l
Ur o n i a».
Jeg forstod ikke Meget faf disse opskruede
Phraser, men han forklarede selv Tvetydigheden
mellem U r a n ia og U r o n ia ; men i mit stille
Sind fandt jeg , at det var noget høittravende
Svineri.
Oden blev trykt — jeg troer i «D an fan a»
— og vakte Indignation og adskillige Angreb fra
Modstandernes Side. Men disse Angreb mødte
Baggesen nu med et uskyldigt Ansigt og fragik
i sine Modartikler, at der var nogen Tvetydighed
i disse V ers, ja paastod endogsaa, at det kun
var en ureen Phantasi, der saaledes kunde mis-
forstaa og udtyde selv det Hellige.
For mig, der kj endte Sagen fra Oprindelsen,
var dette et vel stærkt Stykke af min selvgjorte
Fader, og jeg besluttede, at jeg ikke vilde have
Noget mere med ham at bestille.
Efter en Tids Forløb mødte jeg ham til-
fældigviis en Dag paa Universitets Bibliotheket,
og da han bebreidede mig, at jeg ikke længere
besøgte ham, lod jeg ham tydeligt mærke, at
dette havde været med Forsæt.