146 / 308
141
saaledes at slaa bagud.
Han talede saa godt
og saa venligt om mine Forhold, at jeg gav
ham mit Ord paa, at jeg vilde komme og høre
hans Forelæsning over Hecuba og smukt under
kaste mig de tilbørlige Examiner.
Paa en af de første Forelæsninger traf jeg
i Auditoriet en yngre Student fra 1817, Christian
Holten, med hvem jeg stod i et lidt tidligere
Bekjendtskab, der allerede igjen var glemt, men
nu fornyedes, da vi valgte Pladser ved hinan
dens Side.
Ja, hvad der forresten kunde være blevet
af mig uden Hecuba, det veed jeg ikke, men
havde jeg ikke truffet Christian Holten der, saa
var dog nok mit hele Liv kommet til at see
ganske anderledes ud i Fremtiden.
Den tydske Digter Hoffmanns Romaner til
talte i en ualmindelig Grad den Kreds, hvori
jeg levede hos Møhis, og enhver ny Bog fra hans
Haand blev slugt med Begjerlighed.
Paa denne Tid udkom hans « E lix ir e d e s
Te u f e l s» og faldt først i mine Hænder.
Paul Møller var ligesaa begjerlig som jeg
efter at læse den, og jeg maatte love ham den
efter mig. Det var netop en Søndag Formiddag,