139 / 308
134
og Juni ere mig fortrinligen lejære og vidne om
en med Ømhed forenet Phantasi.
Tag Dem iagt (hvis De vil tillade mig denne
oprigtige, velvillige Dom), for en vis Blødhed, der
let forleder til noget Uvist i Tanker og Billeder;
De stræbe ogsaa efter det Gediegne og efter det
poetiske, klangfulde Malm. Denne Yttring bør
aldeles ikke skræmme, nei! tvertimod opmuntre
Dem , thi Naturen har forundt Dem , hvad der
ikke kan erhverves, og hvad De savner staaer
til at erhverves ved mandig Villie og An
spændelse.
Ligeledes Tak for Deres poetiske Tilskrift
med Sonnetterne.
Hvorledes skulde jeg have
glemt den venlige, unge, haabefulde Digter, der
saa aabent gik mig imøde i Musernes Tempel
paa Sophienholm? hvorledes den nydelige Sonnet,
han rækkede mig som en Viol af hans tilstun
dende Yaar? Heller ikke har jeg glemt Deres
«Psyche» og gad vidst, om De, efter endnu en
Gjennemsigt, har ladet denne Samling trykke?
Ret meget ønsker jeg at høre noget mere fra
Dem angaaende Deres Arbeider, Deres Hen
sigter, Deres Forsæt og deslige.
Kommer De
endnu af og til til Fru Brun? Forsøm ikke at
dyrke dette Bekjendtskab, der i alle Henseender
maa være Dem vigtigt. Aand, Phantasi, Hjerte.