134 / 308
129
kom han ind igjen med Papiret i Haanden og
spuigte paany: «Af hvem faaer man saadant et
Pas?» — «Af Rector magnificus!» svarede jeg
i al Korthed, og med dette Svar lod han sig
nøie og anviste mig den ene Seng, med den B e
mærkning, at han selv vilde ligge i den anden.
Jeg skal aldrig negte, at jeg, med hine Historier
i Hovedet, var lidt beklemt, da jeg gik tilsengs,
og jeg sov ikke heller, førend Verten var gaaet
til Hvile.
Men jeg gav mig Gud i Vold, og
inden jeg vidste af det, kigede Solen ind til mig.
Nu havde alle Omgivelser en anden Colorit.
Kaffen og Brødet smagte mig fortræffeligt, og
da jeg havde betalt og sagt Farvel, tog den
deiligste Sommermorgen mig i sine livsglade
A rm e, og med min Ransel paa Nakken,
Stokken i Haanden, gik det nu op ad Bakke
og ned ad Bakke igjennem Skoven under en
glad Morgensang, som jeg istemmede med Fuglene.
Jeg kom derfra til den smukke Kirke i Holm
strup, hvor jeg havde et Sagn at efterspørge,
passerede ogsaa de deilige Egne omkring Fry
dendal og Katterup, Kongens Møller, Skaritsø
men forøvrigt veed jeg ikke, hvor jeg tilbragte
den lange Dag.
Om Aftenen naaede jeg Skjelskjør, da Kirke-
uhret slog saamange Slag, at det efter katholsk
9