130 / 308
125
deligt forøget ved det, jeg havde fundet i de
gamle Bønders mundtlige Meddelelser.
Men Folk vidste længe ikke, hvad det var,
jeg vilde med disse gamle, tossede Historier,
som dog Ingen nu troede paa eller brød sig om.
For at skaffe mig Medarbeidere og for at gjøre
det begribeligt, at det ikke var Ammestue
historier, men historiske Sagn, som endnu levede
i Folket, udgav jeg et lille Hefteskrift: « P r ø v e r
a f d a n s k e I o lk e s agn» , som hos Mange mødte
en ikke ringe Interesse.
Med min Randsel paa Ryggen begav jeg
mig nu i Ferien fra Sorø over Pedersborg,
Bromme og Tersløse, forbi Vedbygaard til Egnen
om Nørager den 31te s. M., altid underveis be-
skjæftiget med at høre og at nedskrive, hvad
Bønderne vilde fortælle mig.
Det var imidlertid- ikke saa meget let at
faa disse Historier pillede ud af gamle Mænd og
Kvinder.
Saasnart jeg begyndte at udspørge
dem, bleve de mistænkelige og troede, at jeg
vilde udspionere deres Tro, og af denne Grund
lærte jeg snart aldrig at tage ind til Præsterne.
Jeg slog mig helst til Ro, især i daarligt
V eii, hos de fattigste Bønder, gjorde Børnene