133 / 308
128
det bliver!» «Aa, det gaaer vel an!» svarede
jeg kjækt, men tænkte dog i det Samme paa
Mølleaaen.
Jeg blev nu viist ind i Stuen, hvor der stod
to, opredte Senge; et Tællelys blev stillet paa
Bordet for mig, og jeg begjerede et tarveligt
Aftensmaaltid, medens jeg bredede mit Reisekort
ud, for at afstrege min Vandring.
Men jeg mærkede snart, at min Ankomst
havde givet dem derude Stof til alleslags Be
tragtninger; at Samtalen i det forreste Rum
gjaldt min Person, derom kun,de jeg ikke længe
være i Tvivl.
Omsider fik jeg igjen et Besøg af Verten,
som, efterat have maalt Stuen op og ned med
vældige Trin, begyndte at optage et Forhør over
min Mistænkelighed. Da jeg freidig havde be
svaret et Par af hans Spørgsmaal, spurgte han,
0111
jeg havde Pas? — Som saa ung Student
havde jeg ikke forglemt at tage det akademiske
Borgerbrev med mig i Brystlommen.
Jeg tog
det alts aa frem og rakte ham det.
Da han,
uden at forstaa et Ord af al den Latin, havde
vendt og dreiet det paa alle Kanter, gik lian
ud med det til de Andre, og nu blev det der
undersøgt, medens jeg morede mig over min
uforstaaelige, akademiske Værdighed. Lidt efter