128 / 308
123
Men Modtagelsen paa Nysø var saa hjer
telig, at vi snart satte os ud over denne Situa
tion, og jeg, for mit Vedkommende, havde vist
neppe været ti Minuter i den store, oplyste
Havestue, hvor Aftensmaaltidet ventede, førend
den gamle Baron havde faaet mig ved Haanden
og under Fortællingen om et prægtigt Echo, som
jeg skulde høre, aabnede Havedøren ud til den
brede Trappe , og med sin temmelig fine Røst
sendte et «Kakkelorum» ud, der ganske rigtigt
vendte tydeligt tilbage fra de gamle Alleer
i Haven.
Bordet stod, som sagt, dækket, og efter
den lange Reise var der en levende Appetit hos
Gjesterne, men — vor unge Vert havde endnu
ikke indfundet sig, og Rejseselskabet vidste kun,
at han et Sted paa Veien, ikke langt fra' Gaarden,
var sprunget ud af Vognen og havde absen
teret sig.
Midt under Maaltidet aabnes Døren med
Fart, og, uden at den Indtrædende indlod sig
paa nogen Ceremoni, saae man Henrik Stampe,
i sine gule Nankins, sorte af Mudder indtil op
paa L ivet, med en tændt Staldlygte i den ene
Haand og en lang Moseplante med trevlede
Rødder i den anden, fare lige hen til den Stol,
hvorpaa Hornemann sad, for at præsentere ham