1 2 2
Paa en stor «holsteensk Vogn» rullede vi
under Spøg og Latter henad Landeveien, men
dengang behøvede man en heel D ag, fra den
tidlige Morgen til Aften, for at komme fra Kjø-
benhavn til Præstø.
Weyse havde, for at charakterisere den
gamle, elskværdige Baron Stampes pudseerlige
Manerer, veddet med mig, at jeg ikke skulde
have været et Kvarteer paa Nysø, førend jeg
skulde have hørt ham sige: «Kakkelorum.»
Vi vare endnu et Stykke Vei fra Nysø,
da Aftenen faldt paa, og i Dæmringen opstod
der en botanisk Disput imellem Hornemann og
hans Lærling, angaaende en Moseplante, som
Stampe paastod at have seet et Sted i Nær
heden af Gaarden, og som Hornemann erklærede
ikke fandtes nordligere end i Lauenborg. Under
denne Disput faldt jeg, og formodentlig Flere af
Selskabet, i Søvn, indtil jeg vækkedes ved, at
Vognen holdt stille, og Henrik Stampe, med et
Spring fra Vognen, forlod Selskabet og forsvandt
i Mørket. Ingen vid ste, hvad dette skulde be
tyde, og, da de Fleste af os vare ubekjendte
for Familien, i hvilken vi strax skulde introdu
ceres, var det os lidt kjedeligt, at han var
borte ved vor Ankomst.