124 / 308
119
Da jeg havde faaet Examen artium fra Halsen
og allerede var en lille Poeta laureatus, var det
ikke langtfra, at jeg, som man siger, havde gjort
mig u d t ilb e e n s .
Jeg var enig med mig selv og med mine
nærmeste Omgivelser om, at jeg hverken skulde
være Jurist, Theolog eller Mediciner. Hvad skulde
jeg altsaa med en Embedsexamen, og naar jeg
ikke vilde have en Embedsexamen, hvorfor skulde
jeg saa plage mig. med de to svære Examina,
philologicum og philosophicum, der nu laa ligefor
mig paa den brede Landevei? — Naturligviis! —
Var jeg endog i Hjertet saa beskeden, som unge
Mennesker i hin Tid kunde være, uden derfor
at kaldes naive, saa havde jeg dog mine Ind
bildninger om, hvad der i Tiden skulde blive
af mig — saa paavirket var jeg af baade
danske og tydske Aviser, der havde gjort mig
den Æ re, at lægge Mærke til mig. Jeg fandt
altsaa min fattede Beslutning ganske berettiget,
og jeg var jo ung nok, for at kunne indbilde
mig, at en Fyr som jeg nok kunde bryde sig
sin egen Bane, uden at gaa i Skridt med den
store Hob.
Ved mit Bekjendtskab med Carl Molden-
hawer og med Bølling, som begge havde An
sættelser ved det store Kgl. Bibliothek, aabnede