120 / 308
115
Det var en tung Sten, jeg fik fra Nakken,
da jeg med mit akademiske Borgerbrev vendte
tilbage fra Studiegaarden.
I Mai 1816 vare vi bievne overraskede af
det sørgelige Budskab, at min Broder Andreas
allerede forrige Aar var død i Calcutta, og dette
Dødsfald smertede mig dybt, fordi jeg altid havde
gaaet med en sværmerisk Længsel efter denne
Fraværende, som, raaaskee fordi han var fra
værende, havde en udvalgt Plads i mit Hjerte.
Paa sin tredie Reise til Ostindien var han
som Styrmand falden i engelsk Fangenskab, og
var kun sluppen ud igjen af Prison i Calcutta,
ved at overtage Commando over et engelsk Han
delsskib, der foer imellem Indien og China.
Paa disse Reiser synes han at have samlet
sig en lille Formue, som efter hans Død an-
meldtes som en A rv, vi havde at hæve i hans
Bo.
Efter Godtfolks Raad blev en Fuldmagt
til at hæve og at hjembringe Arven betroet til
en Skibsdoctor, men Enden paa det Hele blev,
at vi fik ikke en eneste Skilling af Arven.
Tabet af denne Broder, der, næsten ukjendt,
dog stod som levende for min Længsel, rørte
mig veemodigt, og jeg skrev et lille Digt: «Til
8
*