123 / 308
118
Dandsen, Lyst til at gaa ind i Kirken, og det
lod sig let gjøre, da Provstegaarden laa ganske
nær ved Kirkens Indgang, og Nøglen til Kirken
hang bag Gadedøren i Forstuen.
Jeg fik kun en Forsmag paa den Herlighed,
som Maanens Straaler udbredte rundtomkring,
maaskee har jeg ikke engang haft Mod til at
nyde den ganske alene. Jeg kom tilbage i den
støiende Balsal med Efterretning derom, og i faa
Øieblikke var det hele Selskab, med Weyse i
Spidsen, paa Vandring fra Ballet over den knit-
trende Sne, ind i Roeskilde Domkirke.
Høitideligheden greb os A lle.
Arm i Arm
vandrede vi om i de oplyste Gange i passende
Stilhed, og inden vi anede det, sad Weyse paa
Organiststolen og forherligede den hele Scene
med sit henrivende Spil.
Efter denne afkjølende Vandring, som ikke
havde optaget saa kort en Tid, fortsattes Dandsen
den øvrige Deel af Natten, og næste Formiddag
forsamledes en stor Deel af Balgjesterne til en
meget smuk Vandring over Snemarkerne til Fjor
dens Kyster og til det idylliske St. Jørgen.
Under disse Festligheder vexlede Aaret 1816
med 1817 for mig.