137 / 308
132
efterlod mig et daarligt Rygte, idet han gjorde
mig det Spørgsmaal, hvorhen jeg nu agtede mig
videre.
Jeg -svarede, at nu vilde jeg gaa ad
Sorø til.
«Naa», sagde han, «det var jo meget hel
digt; jeg skal netop idag have en Vogn til
Sorø, saa kan De jo følge med den.» Og nu
rullede der en lille Vogn for Døren, som vistnok
ikke havde andet Ærinde i Sorø, end at bringe
mig derhen.
I Sorø forblev jeg indtil d. 20. A ug., altid
beskjæftiget med at indhøste Folkesagn der og
i Omegnen, og da jeg næste Dag skulde tiltræde
Hjemreisen, besluttede jeg at gjøre den tilfods,
for ad et Par Miils Omvei at aflægge Besøg i
nogle Smaabyer, hvor man sagde mig, at der
var Noget . at hente; blandt Andet gjaldt det
om at faa fat paa en Vise om Tuel-Sø. Meget
træt og mødig kom jeg , efter omtrent 8 Miils
Vandring, om Aftenen til Roskilde og næste Dag
tilbage til Kjøbenhavn.
Den 12. Sept. var jeg atter paa Sophien-
holm.
Der forberededes en Fest til Ære for
Prindsesse Caroline Amalia. Fru Brun havde i
Haven ladet arrangere en Kilde, som skulde