150
have været Medlem af Commissionen. — Men
saadanne ere de S to re!
Henimod Aarets Udgang modtog jeg et Brev
fra Schack Staffeldt:
S le s v ig , d . 2 3 . D e c . 1 8 1 8 .
Ret hjertelig Tak, kjaere Hr. Thiele! for
Deres tilsendte Folkesagn og Deres « R o s e n
b la d e » , blandt hvilke sidste virkelig findes
nogle, der synes at hidrøre fra en Rose, som en
Engel i Tankerne sønderplukkede.
Ret saa, unge Digter! Bliv saaledes ved,
og saa vil Deres varme Lavastrøm af kostelige
Følelser størkne til evige Crystaller i herlig
Gediegenhed.
Blandt Folkesagnene er nogle, jeg gjerne
gad givet et poetisk Colorit til det, de allerede
i og for sig selv have, men hvor tager jeg Tid
dertil, og — jeg maa vel nu ogsaa spørge —
hvor tager jeg Evne dertil? Engang hildet, som
jeg, i Embedskald, finder Ingen saa let en Til—
bagévei til Kunsten. Mine Forretningers Mængde
(8 til 9000 Sager om Aaret, og hvilke Sager!)
fordre mig h eelt, og deres Natur er væsentlig
antipoetisk.
Jeg har aldrig før villet tro, at
*