170 / 308
165
rosiner skinnede Lampelyset ud paa Gaden, og
fem i Følge stolprede vi op ad Steentrappen og
ind i Boden.
«Maa jeg spørge», begyndte jeg, «er det ikke
her, hvor Kjøbmand Weber boer?»
Drengen, som stod i Weyses Sted bag Di
sken, bejaede det, men saae forskrækket paa os.
«Saa er det altsaa her, at den berømte Pro
fessor Weyse har staaet i Boutiken?» Drengen
vidste ikke at svare, men saae sig om mod Glas
døren, for at søge Principalen, der var ved at
træde til. Da jeg nu af ham havde modtaget et
bekræftende Svar, udbad jeg mig for et Par Sty
ver Laurbærblade og forklarede, at jeg agtede at
sende dem som en Gave til Professoren i Kjø-
benhavn, og der paafulgte en Latter, som end-
ogsaa den alvorlige Hr. Weber tog Deel i.
Jeg fik den ubundne Krands godt indpakket
til Forsendelse, og da et Par Replikker vare vex-
lede i al Godmodighed, og Samtalen var sluttet
med en Hilsen til Weyse, tilføiede Drengen —
af lidt Malice maaskee, eller af gammel Vane —
da vi gik ned ad Trappen: «Ist Ihnen sonst
nichts gefällig ? — »