185 / 308
180
Jeg blev bragt til Hotellet og lagt tilsengs,
men Opholdet i Schweitz var for kostbart til et
længere Sygeleie.
Mine Reisefæller skaffede mig Plads og Sel
skab i en Diligence paa Veien ad Strasburg til,
og først flere Dage og Nætter efter mødtes de
tre Fodgængere paa Broen ved Kelil.
Ved Middagsmaaltidet i Strasburg blev jeg
saa syg, at der maatte hentes en Læge, som
paatog sig at sætte Feberen ved Kaffe og Chinin
i stærke Doses.
Da jeg om Eftermiddagen laa taus og stille
og af mine Reisefællers sagte Samtale opdagede
deres Bekymring, ogsaa med Hensyn til Kassen,
kaldte jeg dem til mit Leie, for at aabenbare
dem, at jeg havde nedgravet en Skat, som de
skulde tage til Indtægt.
De troede naturligvis, at jeg phantaserede,
men da jeg bad dem om at tage min sorte Vest
og undersøge Rygforet, hvor jeg havde gjemt en
dobbelt Louisd’or for et uforudseet Tilfælde, og
de ganske rigtig fandt den, frembragte denne
Skattegraver-Historie, til Trods for Situationen,
et Udbrud af den ellers daglige Lystighed.
Da Lægen næste Gang besøgte mig, yttrede
han, at det vilde være det bedste, at jeg, uden