190 / 308
185
hvilet i Eimbech, havde vi, lidt søvndrukne, ikke
lagt Mærke til, at det Vertshus, vi toge ind i,
laa midt i Byens eneste Gade, som havde en
Port for hver Ende, og efter nogle Timers Van
dring kom vi ind i en By, der forekom os be-
kjendt. Intet Under, vi havde været der imorges.
Siden vi forlod Rigi, bevægede vor Reise
sig efter Faldhastighedens Love, og Hjemmet
drog os med Centripetalkraft. Det sidste Uheld
havde især trættet os, og da det nu ikke lyk
kedes at faa Pladser i en Diligence fra Hannover,
toge vi Extrapost og naaede omsider Hamburg
og Altona. Det nye Dampskib, Caledonia, som
vi ventede at træffe i K ie l, udeblev; saa meget
større var Skuffelsen, da det var os en Nyhed.
Vi maatte lade os nøie med Overfart paa en
Kieler Paquet, og da den lod Ankeret falde
paa Kjøbenhavns Rhed, overraskedes vi ved det
Budskab, at der var Oprør i Kjøbenhavn.
Vi ankom nemlig lige under »Jødefeiden«,
og, da vi ikke kunde vide, hvilket Omfang dette
"Oprør« havde taget, var det ikke uden Bekym
ring, at vi søgte vore Hjem igjennem Gader, som
ikke ganske manglede Spor af Tumult.
Desuagtet var dog Hjemkomsten en af de
gladeste Dage paa Reisen.