Previous Page  192 / 308 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 192 / 308 Next Page
Page Background

187

Anledning mindede mig

0111

mine »Uvenner«,

og da jeg havde s v a r e t: »Jeg har ingen Uvenner!«

gjentog han: »Man har altid Uvenner, naar man

har faaet et Stykke antaget!» Men af saadan

Bitterhed var der neppe Noget i mine Tanker.

Jeg var glad ved at skulle have den Ære, at

blive opført paa det Kongelige Theater.

I mit Asyl i det gamle Hjem besøgte Mu­

serne mig naturligviis, og det varede ikke længe,

førend jeg der havde et nyt dramatisk Arbeide

paa Stabelen; det var K y n a s t — jeg havde jo

selv nylig været der i Egnen.

Den Familie, der efter min Hjemkomst havde

draget mig med de stærkeste Baand, var Etats-

raad Holtens. Jeg mødtes her ikke alene med

en fortrolig Ven, men ogsaa stadigt med hans

Forældre og to Søstre i et reent og skjønt

Huusliv, og med hver Dag voxede jeg dem Alle-

sammen nærmere.

Af den Ældste af Søstrene, Ida, er det ikke

let at give et træffende Billede, da hun var en

ganske eiendommelig, indtagende Personlighed.

Hun fyldte i disse Dage, den 8. Decbr. 1819,

sit 16de Aar, men hendes Aand, Forstand og