197 / 308
192
grønt Papbind.
Op paa Galeriet tilhøire!« —
Jeg var hurtigt deroppe, medens han komman
derede i denaabne Dør. »Løb nu!« raabte han.
— Jeg
løb. — »S t a a !« lød det. »Nævn mig
en Bog, den første, den bedste!« Jeg tog en
Bog ud og gav ham Titlen. »Lidt længere frem!
Staa! Nævn mig en Bog!« — Jeg gjorde det.
»Lidt ovenover! Nævn mig en Bog!« — Jeg
gjorde det. — »Lidt til Venstre!« — »Jeg har
den!« svarede jeg og blev nu modtagen med en
Mine, som fortalte mig, hvorledes han kjendte,
og hvorledes en Bibliothekar skal kjende sit Bi-
bliothek.
Som bekjendt havde Moldenhawer reist i
Spanien og derfra medbragt mange Bøger. Det
var altsaa ikke saa underligt, at han saa nøie
kunde huske en spansk Bog, som nu ogsaa
blev mig uforglemmelig. Men saaledes kjendte
kan ogsaa de andre Bøger, idetmindste syntes
det saa.
Lnanden Gang stod
ogsaa et Bud ven
tende.
Da jeg havde sagt, at man var inde
for at søge en Bog af en forunderlig Titel,
spurgte han: »Hvad hedder den da?« — »W ie
man s i c h l e b e n d i g b e ^ r a b e n l a s z t , « sva-
rede jeg og rakte ham Seddelen.
»Ah!«
sagde han utaalmodig, »hvor søge de den da?