202 / 308
197
thi den nærmest elskede Gjenstand var for Øie-
blikket Jørgensens Nøgleknippe, og dette kunde
jo den gamle Fyrbøder dog nok tilfældigviis en
gang komme til at lægge fra sig, medens han
syslede omkring.
Det var ganske rigtigt beregnet.
Det lyk
kelige Øieblik indtraf, da Jørgensen engang lod
sine Nøgler ligge paa Bordet og var saa længe
fraværende, som Guldsmeden behøvede for i blødt
Vox at tage Aftryk af alle Nøglerne.
Nu var
altsaa Studeringerne paa Læsesslen i det Væ
sentligste tilende, men af Kjærlighed til Stedet
vedblev han dog i nogen Tid at fortsætte dem.
Men hjemme i sit Værksted gjorde han sig
nu et mere praktisk Studium i Nøgle-Fabrika
tionen og valgte mørke og sludfulde Nætter til
at prøve den ene Nøgle efter den anden, uagtet
Skildvagten uden for Artillerigaarden var tem
melig nær.
Indgangen til Bibliotheket var dengang ikke,
hvor den nu er, ved Siden af Porten ind til
Artilleriets Gaard, men til Venstre i Portalen.
Han kunde derfor i den mørke Nat og med
behørig Forsigtighed besøge Læsesalen, ligesom
Moldenhawer, og dette skal han have gjort gjen-
tagne Gange, indtil alle hans Nøgler vare fær
dige.