198 / 308
193
Den maa jo staa oppe ved Medicina forensis, og
er den ikke der, saa har vi den ikke!« Ganske
rigtigt, der fandt vi den.
Medens jeg er ved at fortælle disse Træk,
som ere bievne saa levende tilbage i min Er
indring, maa jeg dog endnu meddele en anden
lille Historie, som vel er tidligere end min Tid
ved Bibliotheket, men som kan tjene til at cha-
rakterisere ham som en Mand uden Frygt for Spø
gelser.
En Søndag Aften var han i Selskab hos
Grosserer Peter Tutein paa Store Kjøbmager-
gade og kom der ved Aftensbordet i en levende
Disput om Noget, der kun kunde bevises ud af
en bestemt Bog. Den lærde Strid blev saa varm,
at Moldenhawer erklærede, at han strax selv vilde
hente Bogen i Bibliotheket — han havde Nøg
lerne hos sig.
Det var henimod Midnat, og han som alle
Andre vidste meget godt, at der gik det Ord
om den store Bibliotheks-SaJ, at det spøgede der.
Artilleristen, som stod paa Post i Tøihuus-
gaarden, havde oftere ved Midnat seet et Spø
gelse oppe i et af Salens Vinduer.
13