193 / 308
188
skjønne Aasyn var udviklet som en Piges i det
18de. I Forhold hertil var hun lavere af Væxt,
men nydelig i sin hele Fremtræden. Hun var
ikke alene munter som en lille Sangfugl — hun
sang smukt — men morsom og overraskende
baade i sine Spørgsmaal og i sine Svar. Der
var noget forunderligt Phantastisk i hendes
fortroligere Samtale, Noget, der mindede om
Væ sn er, som ikke ret høre til denne Klode
og ligesom gav en Forudfølelse a f, at hun
snart vilde flyve bort.
S oph ie, den yngre
Søster, var paa denne Tid i sit 14de Aar.
Hun var ved ;5iden af Ida et stille, elskeligt
Barn, der fuldeligt tog sin Deel af den Kjær-
lighed, som fra Forældres, Slægtninges og Be-
kjendtes Side omgav dem begge. Ligesom Ida
oplivede Huset ved sin smukke Syngestemme,
var Sophie den, der kaldtes til Klaveret efter
Maaltidet, naar Familien var samlet, og som
hendes hele elskelige Væsen i en ualmindelig
Grad var fri for al Prætention, gjorde hun dette
som en Huusgjerning. Da hendes aabne, for
dringsløse Aasyn ikke var smykket med den
Skjønhed, der hvilede over Søsteren, og da hun
var saameget yngre, skjøndt forholdsviis ligesaa
udviklet, var hun, under disse Forhold, mindre