183
ilede hjem af Mangel paa Reisepenge, men der
som dette var Aarsagen, havde han beordret
Adler at udbetale os en fornøden Sum.
Yi
kunde med Sandhed forsikkre, at dette ingen
lunde var Grunden, og bad ham bringe Prindsen
vor hjerteligste Taksigelse.
Og dermed ilede vi til vort Logis, for at
hente vore Randsler, og marscherede øieblikkeligt
ad Nassau til, som om vi frygtede, at Adler
endnu kunde indhente os.
Vi vare endnu ikke langt fra Ems, da vi paa
Veien mødte et saadant Tordenveir, at vi, for
ikke alle Tre at blive rammede af det samme
Lyn, skiltes ad og travede igjennem Skylregn
og Tordenbulder rask fremad i det Haab, at
dog En af os maatte slippe igjennem uskadt.
Det gik os bedre, end vi havde turdet haabe.
Om Aftenen sad vi glade i »Den forgyldte
Stjerne» i Nassau.
Da vi paa Veien over Limburg, hvor vi
vare bievne tracterede med den fameuse Lim