189
fremtrædende, om man endogsaa allerede var
enige i at ære hende som en lille Helgen.
Efterat jeg i flere Aar havde været antaget
som Volontair i det store Kongl. Bibliothek, blev
jeg under 26de Januar 1820 ved Kongl. Reso
lution fast ansat som Copist ved Udlaanings-
Protokollen med en aarlig Gage af 300 Rd. For
mig, som endnu havde mit daglige Tilhold i det
fædrene Hjem, var dette i oekonomisk Henseende
et stort Fremskridt. Saaledes udstyret, flyttede
jeg den 8de ikpril ned i Huset Nr. 3 ved Gammel
strand hos Fiskehandler Duus.
Min Stilling i Bibliotheket var mig meget
behagelig, da den kun lagde Beslag paa tre For
middagstimer, og jeg stod mig godt med alle
mine Overordnede, WerlaufF, Molbech, Balling og
min særdeles Yen, Carl Moldenhawer.
Bibliothekschefen, Confereutsraad Molden
hawer, i hvis Huus jeg var en gammel Bekjendt,
var mig, i al sin Ubehagelighed, meget bevaagen.
Han var en ægte tydsk Professor af den
gamle Skole, pudret og friseret, umaadelig over
ordnet og fornem som en Statsminister, tydsk-
dansk eller dansk-tydsktalende, uforstaaelig i sin