195 / 308
190
Udtale og dertil saa spruttende, naar han talte,
at man maatte holde sig i Afstand.
Men hans
Lærdom og hans Fortjenester af Bibliotheket
hørte jeg omtale af Alle med ubetinget Roes,
og jeg havde oftere Ledighed til at beundre det
Fjendskab, han havde til disse Bogmasser, der
vare bievne systematisk ordnede under hans egne
Hænder.
,
Tjeneste-Reglementet i Bibliotheket blev til
dagligt Brug ikke strængt overholdt.
Baade
den elskværdige, men sygelige Werlauff og Mol-
bech forekom mig kun som Bibliothekarer for
deres egne private Studiers og Forfatterskabs
Vedkommende. Bølling besørgede med en sjel-
den Punktlighed Secretairernes Forretninger, og
Carl Moldenhawer fungerede med en utrolig Tje
nestepligt paa Læsesalen.
Efter 40 Aars For
løb stod han endnu der, uforandret, ligesom den
Skildvagt, der blev glemt paa sin Post og blev
staaende.
Saavel for Werlauff som for Molbech var den
gamle Moldenhawer altsaa en Bussemand, naar
han engang imellem indfandt sig i et overraskende
Besøg.
Molbech var som oftest ikke kommen
endnu, thi i Reglen indfandt han sig ikke, førend
det var Tiden at lukke; men han blev da sid
dende der ved sit Arbeide til langt ud paa Ef