201 / 308
196
dette en anden Dør ind til den Sal, hvor Glas
skabet med G u l d h o r n e n e var opstillet.
Han fattede altsaa den Plan, at bane sig en
Yei til sine Ønskers Maal gjennem Bibliotheket.
Men for at komme op i Læsesalen skulde
han passere et Par Jerndøre, foruden et Par
andre almindelige Døre, og Nøglerne til alle disse
Bibliotheksdøre hang i et Nøgleknippe, som den
gamle Fyrbøder, Jørgensen, havde i sin Varetægt.
Men naar man ret har forelsket sig, bli
ver man opfindsom og sindrig, og om Veien
er nok saa lang, giver man sig ind paa den, ledet
af sin brændende Kjærlighed.
Hvad gjorde nu Guldsmeden? — Han ka
stede sig paa Studeringerne. Hver Dag benyttede
han i lang Tid Læsesalen, fordybet i Bøger,
men med e.n Skjælm bag Øret, og blev tilsidst,
som en daglig Gjæst deroppe, kjendt af In
spekteuren, Budet og Fyrbøderen som en Mand,
der studerede umaadelig flittigt, saa at den Tid,
da Læsesalen almindeligt stod aaben, langtfra
var tilstrækkelig for hans Studier.
Paa denne Maade kom han omsider saa vidt,
at han af Jørgensen fik Tilladelse til at indfinde
sig en Timestid tidligere, medens Fyrbøderen gik
omkring i sine Kakkelovns-Forretninger, og her
med havde Speculanten gjort et stort Fremskridt,