204 / 308
199
tanke, gav han sig nu ind paa Falskmøntneriet,
tog en Gipsform af en indisk Pagode, og støbte
indiske Pagoder, der, som bekjendt, er af det
fineste Guld.
Saaledes, drev han, uden at vække Mistanke,
Handel med denne Myntsort, bekjendt mellem
sine Laugsbrødre som ddn, der af en Indiefarer
havde tilforhandlet sig ægte, indiske Pagoder.
Alle Undersøgelser af Politiet angaaende Ty
veriet vare forgjæves.
Det hele Bibliotheks-
Personale kom under Forhør — Guldhornene
vare forsvundne og Tabet uopretteligt.
Der hengik nu Aar, og tilsidst fik man Andet
at tænke paa.
Guldsmed Heydenreich ernærede sig redeligt
og solgte indiske Pagoder til de andre Guld
smede. — Kjøbenhavnerinderne ane maaskee
endnu ikke, at de bære Guldsmykker af de tabte
og besungne Guldhorn.
Men det fine Guld i Heydenreichs Gjemme
fik omsider en Ende ved Afsætningen af hans
Pagoder, og tilsidst havde han kun det mindre
fine tilbage.
Handelen med Pagoder var godt
i Gang, men den fine Guldaare havde hørt op
at rinde.
Da lod han sig af sin Begjærlighed efter
Mere friste til at gjøre nogle Pagoder af det