209 / 308
204
fald meget overbærende. Men det var mig des
uagtet en ikke ringe Pine, saaledes at sidde
opstillet i Baggrunden af Logen, da jeg havde
Følelsen af at være Gjenstand for en ubehagelig
Opmærksomhed.
Det gik imidlertid hen under
en vistnok altfor rundhaandet Applaus, men da
5te Akt skulde begynde, kunde jeg ikke udholde
denne Sjæleangst længere, jeg forlod Logen og
vandrede rundt om Hesten paa Kongens. Nytorv,
indtil det Hele var forbi, og jeg havde erfaret,
at mit Sørgespil var blevet meget godt modtaget.
Men jeg lovede mig selv, at jeg aldrig skulde
komme paa den Galei igjen, hvilket Løfte jeg,
som bekjendt, ikke har holdt.
En Formiddag efter denne i mit Livs Hi
storie saa mærkelige Begivenhed — jeg troer i
Juni — sad jeg ved mit Skrivebord, i al æsthetisk
Comfort, med Ryggen vendt mod Døren, da der
bankedes paa. Ved mit »Kom ind!« dreiede jeg
endnu ikke Hovedet, men da jeg løftede Øjet
fra Papiret, overraskedes jeg ved at see en op
løben Dreng, af et ganske besynderligt Udseende,
staa ved Døren med et dybt theatralsk Buk ned
mod Gulvet.
Sin Kaskjet havde han allerede
kastet fra sig ved Døren, og da han reiste sin