211 / 308
206
gabende Tilskuer ved Døren, og - væk var han
ned ad Trapperne!
Om Middagen spiste jeg hos Holtens, og der
kom jeg ved Bordet til at fortælle om dette mær
kelige Besøg.
»Naa, har han allerede været hos Dig?.. —
afbrød Christian llolten. — »Hvem?« spurgte
jeg. «Han — den Dreng, som er løben fra Odense,
for at komme til Theatret!«
Nu erindrede jeg, at Weyse havde fortalt
om en mærkeligt begavet Dreng, som han og
Flere havde lovet at interessere sig for, og for
hvem Professor Guldberg havde aabnet en maa-
nedlig Subskription.
Deraf forklaredes nu det
Hele, Drengen gik saaledes omkring og takkede
sine Velgjørere.
Og hvad hed saa denne Dreng?
Nu kan man med Glæde og med Taarer i
Oiet sige det uden at fornærme eller i nogen
Maade at nedsætte ham, nu, da han er blevet
en Yndlingsdigter, ikke blot i Danmark, men
næsten over hele Guds grønne Jord!
Det var H a n s C h r i s t i a n A n d e r s e n ?
Men han var min Ven, førend han blev ver
densberømt, og førend man i hans Fødeland havde
faaet Øiuene op for den i ham boende Genius.