216 / 308
211
sin kjære Lærling, var jeg ikke tilovers, men fik
rigeligt min Deel af hans fulde Hjerte, og næste
Dag vare vi allerede fortrolige Venner.
Om Søndagen skulde hån prædike, men da
Tiden nærmede sig, opdagede Konen, at han for
leden havde været i Tanderup og vist ikke faaet
sin Præstekjole med sig tilbage. Han var nemlig
ikke fri for at være lidt uefterrettelig i alle saa-
danne Sager. Der kom nu Befippelse over Præ-
stegaarden, da Degnen indfandt sig, og Estafet-
ten, som var sendt til Tanderup, endnu ikke var
kommen tilbage med Kjolen.
Men Menigheden
kom endda ikke til at vente længe paa Præsten,
der omsider kunde vise sig.
Om Eftermiddagen gjorde vi med ham og
Præstekonen en sommerlig Spadseretour ud i
hans lille Skov og aflagde Besøg i en Huusmands
Familie.
Aftenen, ligesom alle Aftener i dette Huus,
tilbragtes i Samtaler, der ikke vare lystigere,
end at de altid kunde slaa over i det Alvorlige,
og aldrig alvorligere, end at vi Alle i det næste
Øieblik kunde skoggerlee. Onsdagen den 2. Au
gust forlode vi dette tarvelige Elysium, hvor jeg
aldrig skulde komme mere som Øienvidne til
Husets stille Glæder.
1 4 *