218 / 308
213
Lidt mismodig over denne Skuffelse, søgte
jeg nu fremad, og da jeg over Aarhuus var
kommen til Kallundborg, naaede jeg snart Hol-
bek, og da jeg var i Holbek, havde jeg ikke
langt til Krabbesholm og Lindegaarden, hvor
Familien Holten muligen paa denne Tid kunde
opholde sig.
Allerede Tanken var afgjørende.
Da jeg naaede Krabbesholm, erfarede jeg, at
Herskabet ventedes næste Dag til Lindegaarden.
Jeg udhvilede mig derfor hos Forvalteren og gik
næste Dag mine Længslers Gjenstand imøde, lod
mig tage op paa Yeien og fulgte den venlige
Indbydelse til Lindegaardens Herligheder, da der
endnu var adskillige Dage tilbage af Ferien.
Lindegaarden var allerede dengang et lille
Paradis, og her mødtes nu, i disse de skjønneste
Augustdage, et Par Hjerter, som allerede i læn
gere Tid ikke havde været ligegyldige for hin
anden, og skjøndt det, under de smaa idylliske
Begivenheder, ikke manglede paa Noveller, som
den ene Dag kunde fortælle til den anden, kom
det dog aldrig til andre Udtalelser mellem Hjer
terne, end dem, Enhver gjerne maatte høre.
Fra denne Tid af var en taus og stille For-
staaelse imellem os nok — et Forhold, som vi
ikke skjulte og ikke behøvede at skjule, da den