201
Med Udgivelsen af Folkesagnene var jeg
stadigt beskjæftiget og havde heraf en, for mine
Forhold, ikke ubetydelig Indtægt. Dog arbeidede
jeg samvittighedsfuldt, og Indtægten forførte mig
aldrig til at offre det Allermindste af min For
fatterære.
Men Reisen havde ogsaa givet mig Lyst til
at kaste mig lidt ind paa Malerkunsten. — Jeg
havde jo allerede tidligere besøgt Kunstakademiets
Skoler, og nu, da jeg havde god Tid til at fort
sætte, tog jeg atter fat paa disse Øvelser, der,
uden at gjøre mig til Maler, dog har skjænket
mig mange af mine reneste Glæder. Jeg gjorde
der Bekjendtskab med Fearnley, Troels Lund
og med Høyen, som dengang endnu kun freqven-
terede første Frihaands-Skole, medens jeg var
avanceret til anden, men i Kunstens Studium
havde han alt taget Luven fra mig, en Retning,
hvori jeg aldrig havde tænkt paa at ville gjøre
ham Rangen stridig.
Da vi første Gang mødtes i Akademiet, over
raskede det mig derfor, at han gjorde mig det
Spørgsmaal, om jeg da ogsaa studerede Kunst
historien, siden jeg gik i Akademiet, hvortil jeg
svarede, at jeg blot vilde lære lidt af Kunsten
selv; dens Historie brød jeg mig ikke saa-
meget om.