203 / 308
198
I Læsesalen tog lian Aftryk af Nøglehullet
ind til det lille Mellemværelse, og herfra ligeledes
af Nøglehullet ind til den Sal , der gjemte hans
Skat.
i)a han nu saaledes havde forberedt alt det
Fornødne, valgte han en mørk November-Nat til
at stige ind til sin Elskede, og det lykkedes des
værre kun altfor godt. Han vendte ubemærket,
ined Guldhornene i sine Arme, tilbage, lukkede
ordenligt allevegne efter sig og lod de respektive
Nøgler blive tilbage, hver i sin Dør — af Ven
skab for gamle Jørgensen, at man skulde see, at
det ikke var h a n s Nøgler, der vare bievne be
nyttede.
Nu skete hjemme i hans Værksted det grue
lige Mord. Efter saamange Anstrængelser og
en saadan Udholdenhed, var det ham en smal
Sag at gjennemsauge og gjennemhugge de koste
lige Guldhorn, hvis Stumper og Stykker han med
Snildhed gjemte til fremtidigt Brug.
Men ved dette Arbeide opdagede han, at
den ydre Belægning af Guldhornene var et meget
finere Guld end de indre Dele. Hans største
Skat var den ydre Skal, men den var for Øie-
blikket stor nok; kun skulde det finere Guld nu
skilles fra det mindre fine, og da der var saa
meget deraf, at dets Brug let kunde vække Mis