203
V il D u v ifte . R o m ig m e d D in V in g e ?
V il D u m in e S u k t i l H im le n b rin g e ,
E n g e l! A k ! — m a a s k e e e n E n g e la B ru d ?
F ly d a t i l d e n n a a d ig e G u d -F a d e r,
S æ t D ig m e lle m H im le n s E n g le r a d e r
S a lig n e d p a a S k a m le n fo r h a n s F o d !
O . see d a h e rn e d o g k je n d m ig a tte r !
G le m m ig e i i H im le n , J o rd e n s D a tte r!
D u h a r k je n d t m ig d o g s o m fr o m o g g o d !
B e e d sa a fo r m ig , s iig , je g e r b e d rø v e t,
A t je g n u s a a læ n g e a lf e r p r ø v e t
A t m in S jæ l fo rlæ n g e s e fte r F r e d !
K o m sa a n e d ig je n ! B r in g D u m ig G a v e n ,
E lle r lu l m ig s a g te in d i G ra v e n , —
A lt, s o m G u d d e t v il a f K jæ r lig h e d !
Henimod Udgangen af Februar begyndte man
paa Theatret Prøverne paa mit Sørgespil P i l e -
g r im e n , og Løverdagen den 13de Marts d. A.
kom det til Opførelse, første Gang til Fordel for
Theatrets Enkekasse,
Etatsraad Plolten havde taget en Loge i
første Etage for hele Familien, og Forfatteren
var indbuden.
Hvor svagt og ungdommeligt dette Arbeide,
med al dets forcerede Tragiskhed, endogsaa
var, svarede det dog temmeligt til hiin Tids
dramatiske Fordringer, og Publikum var ialt-