298 / 308
293
Yi bleve nu enige om, at vi vilde lette vore
Randsler for al Overflødighed, og da der just
stod en Tiggerdreng udenfor Vinduet, begyndte
Ernesto at formindske sin Garderobe ved at kaste
et Par Beenklæder ud til Drengen. Dette Exempel
fulgtes nu af os Alle. Randslerne bleve slæbte
frem paa Gulvet til Mønstring, og, selv skjulte
inde i Værelset, udsendte vi det ene Klædnings
stykke efter det andet, og i et Øieblik var der
paa Gaden samlet et Antal af glade Modtagere,
som jublede ved hvert Stykke, der blev sendt
ud af Vinduet.
Næste Morgen vilde vi lade os sætte over
til Rheggio, for i ti Dage at vandre til Neapel.
Men vi vare endnu ikke komne ud af Sengene,
da Verten lod os vide, at hans smukke Serviteur
om Natten havde stjaalet hans Sølvskeer og var
formodentlig allerede derovre, tor at tage imod
os hos sine Landsmænd.
Det gjorde en Forandring i vor Reiseplan.
Istedenfor samme Dag at reise tillands, sngte vi
om en Skibsleilighed til Neapel, og den tandt
vi først efter nogle Dages Forløb.
Men Skibet var endnu ikke klart, og da det
var reisefærdigt, havde vi et Par Dages Modvind.
Endelig vare alle Hindringer beseirede, og
med en frisk Kuling fore vi for fulde Seil, først