299
Selskab med Chr. Holten og Bødtcher, og d. 30te
/
vare vi igjen i Rom.
I Begyndelsen af April afreiste Høyen og
Fick til Danmark; vi Andre fulgte dem til Ponte-
molle. Tiden til vor egen Afreise var bestemt
til den 2den Mai. Skilsmissen fra dette mit
andet Hjem i denne Verden, hvor jeg havde
levet det gladeste og lykkeligste Liv, et Menneske
kan leve, hvor jeg skulde forlade saamange Ven
ner uden al rimelig Udsigt til nogensinde at see
dem igjen, om jeg endog turde haabe at mødes
engang.i Tiden med de nærmeste, Thorvaldsen,
Freund, Bissen og Ernst Meyer, laa mig tungt
paa Hjertet.
Men iblandt alle Museer, Kirker og Kunst
samlinger, som jeg flittigt havde besøgt, var der
et S ted, som havde mit hele Hjerte, og som
jeg elskede næsten paa alle de Andres Be
kostning — det var Thorvaldsens Studier paa
Piazza Barberina.
Om jeg ogsaa fik enkelte af disse Mester
værker at see igjen, dette mageløse Hele skulde
dog nu Tid efter anden adsplittes, og hvorlidet
kjendte man dog til denne Herlighed derhjemme!
Denne Tanke havde allerede længe grebet »
mig, og for dog at bevare mig selv en fuld
stændig Erindring af A lt, hvad jeg her havde